<< tilbage til galleri

Henning og Svend bestod gradueringen til 2. dan d.27-28 nov. 2009.
 

Dan gradueringen blev i år afholdt i Roskilde karateklub, der var 7 aspiranter: 4 til 1.dan og 3 til 2.dan alle bestod.
Der var en helt speciel atmosfære, med en fantastisk opbakning fra tilskuerne.

Selve prøven startede fredag kl. 18 med en time kihon, hvor alle slags stød spark og parader skulle vises 50 stk. af hver med stor pression, hurtighed og kraft. Derefter de selvkomponerede ido kihonokata og kata med indlagte mundtlige prøver.

Nu kom turen til de 5 selvkomponerede yakusoku kumite, som vi skulle fremvise med og uden partner. Lars og Jan hjalp os med at udføre dem, så de kunne ses i kamp situationer. Nu var klokken blevet 21.30 og vi var klar til styrketest, hvor Lars og Jan også hjalp til. Så var vi også tappet for kræfter.

Lørdag startede vi kl. 10. med skriftlig/mundtlig prøve, derefter obligatoriske/ selvsammensatte gennembrydninger. Til slut ventede de 15 kampe af et minuts varighed mod en ny frisk modstander hver gang.

Det har været et hårdt år med mange timers optræning, men det hele værd.
Tak til Lars og Jan for medvirken til gradueringen, flot.

 

 

<< tilbage til galleri

Middelfart Karate Klub - info@middelfartkarate- Tlf. 64 41 16 82