<< tilbage til galleri

                                                             Oyama Cup 2010

Overlegen indsats af Middelfart Karate Klub

Lørdag den 2. Oktober deltog 11 kæmpere fra Middelfart Karate Klub i den årlige Oyama Cup i Korsgadehallen på Nørrebro i København.

I alt deltog næsten 100 kæmpere fra klubber fra i hele Danmark.

Stævnet blev afholdt efter semikontaktregler. Det vil sige at alle stød og spark mod kroppen var tilladt, ligesom spark mod hovedet også gav points, vel at mærke ved kontrolleret og let kontakt.

Efter mere end 200 kampe og en meget hård dag, stod Middelfart Karate Klub med 5 medaljer.

I vægt klassen 37 – 48 kg opnåede Josef Pharm en flot tredieplads. Josef er en meget dygtig tekniker og viste mange flotte spark. Ud over sin flotte tredjeplads var Josef også tæt på at vinde både tekniker- og fighterpokal.

I vægt klassen 55 – 59 kg gjorde Middelfart rent bord. Tobias Ankersen, som endnu ikke er fyldt 14 kom ind på en meget meget flot tredjeplads. Dilaksan Sandran ydede ligeledes en super indsats og opnåede en andenplads. Både Tobias og Dilaksan viste teknikker på et meget højt niveau. Thomas Reichle vandt vægtklassen med hårde stød og sikre spark. Thomas blev efter stævnet endnu en gang udtaget til landsholdsbruttotruppen for juniorer.

I drengenes tunge vægtklasse opnåede Christian Juul, efter en række meget hårde kampe en velfortjent førsteplads. Christian havde især stor succes med sine hårde knæspark.

Klubben havde også to meget unge kæmpere på holdet. Både Elliot Helmi og Andreas Glintborg viste kampånd og fine teknikker ved deres første karatestævne.

Det skal understreges, at alle kæmpere ydede en bemærkelsesværdig indsats og at stævnet generelt var kendetegnet ved meget hårde kampe.

 Video: OyamaCup2010

 

 

 

     

 

<< tilbage til galleri

 

 


Middelfart Karate Klub -
info@middelfartkarate- Tlf. 64 41 16 82