Karatens historie
Vejen til den inderste sandhed.
Om Sosai Mas Oyama
Karates oprindelse er meget uklar. Egentlig betød karate
‘kinesisk kampkunst’, idet det kinesiske tegn ‘Tang’ læses som
‘Kara’ på japansk. I 1937 blev navnet ændret, og karate kom til
at betyde tom hånd’, dvs. uden brug af våben.
Legender fortæller, at for ca. 1500 år siden kom en buddhist
munk ved navn Daruma Taishi rejsende fra Syd-Indien til Kina for
at undervise i Zen. Der bosatte han sig i templet Shorin-ji (på
kinesisk (Shaolin-ssu) ved Chung San i Honan. Daruma’s lære var
meget vanskelig at tilegne sig og den særdeles strenge træning
udmattede hans elever både fysisk og psykisk. Mange som ønskede
at følge hans lære, følte sig på den forkerte vej. For at bedre
situationen lærte Daruma dem en række øvelser, en slags aktiv
meditation, der under perfekt øvelse bringer sind og legeme i
harmoni med hinanden. Denne øvelsesrække blev grundlaget for
kempo. Denne kempo blev som årene gik synonym med kinesisk
selvforsvar. Lidt efter lidt blev kempo bragt fra Kina til
Okinawa. Selvom Okinawa i forvejen havde sin egen form for kempo
(kaldet kumiai jutsu, Bushi de, eller blot Te), fik kinesisk
kempo en stor betydning ved opbygningen af Okinawa karate. I
Okinawa blev karate trænet i hemmelighed i flere hundrede år
indtil 1901, hvor det blev indført som en del at et almindeligt
kursus i Okinawas mellemskole. Anhou Itosu var den første
instruktør. Det var fra denne skole Gichin Funakoshi fik sin
første træning, hvorefter han senere, i 1916 introducerede
karate i Japan.
Grunden til at karate blev så effektivt opbygget på Okinawa var
simpelt hen den, at nogle feudal herrer fra Japan i det 17
århundrede invaderede Okinawa , og det blev forbudt indbyggerne
at bære våben, således at de var ude af stand til at yde
modstande mod undertrykkerne. Indbyggerne trænede derfor karate
i største hemmelighed, og efter intensiv træning kunne de bruge
deres egne arme og ben som et dødbringende våben, Efter
introduktionen i Japan blev karate hurtigt populært og mange
organisationer opstod. Det kan med sikkerhed siges, at karate
havde sin begyndelse i Kina, men blev opbygget på Okinawa og
systematiseret i Japan.
Kyokushinkai karate er grundlagt af Masutatsu Oyama.
Masutatsu Oyama studerede og trænede i mange forskellige
kinesiske, koreanske og japanske kampsystemer. Efter lang tids
træning, hvor han tog den bedste teknik fra de forskellige
systemer, og yderligere forbedrede og udviklede dem, grundlagde
han i april 1955 sin egen organisation den berømte
KYOKUSHINKAI-KAN.
Skolen blev hurtigt respekteret og anerkendt på grund af den
effektive teknik, opbygget ved konstant hård træning.
Masutatsu Oyama
Masutatsu
Oyama er grundlægger og var den første formand for den
internationale Kyokushinkai organisation, og hele dette system
er baseret på hans fantastiske erfaring og opfattelse af rigtig
karate. Masutatsu Oyama, der i dag er en legende i
karateverdenen, og ansås for verdenens største kapacitet på
området blev født i Korea i 1923 (død april 1994). I 1938, som
15 årig, løb han hjemmefra og rejste til Japan for at opfylde
sin drøm om at blive pilot. Han opdagede dog hurtigt, at han som
udlænding blev modtaget temmelig køligt overalt, og sit store
ønske om at flyve måtte han slå ud af hovedet. Oyama havde flere
forskellige jobs, og i sin fritid dyrkede han judo og boksning.
En dag så han ved en tilfældighed en karate opvisning. Han blev
straks meget fascineret og påbegyndte umiddelbart derefter sin
træning. Han trænede både dag og nat og blev hurtigt en virkelig
god udøver. Som 17 årig blev han efter 2 års træning 2. dan sort
bælte. Kort efter blev han indkaldt og deltog aktivt under
krigen, men fortsatte stadig sine karatestudier. Som 24 årig
blev han 4. dan. Efter krigen gik han aktivt ind i politik for
at hjælpe med at genopbygge sit fædreland Korea. Hans indsats
blev dog udnyttet af korrupte politikere og Oyama trak sig
skuffet ud. I tiden herefter koncentrerede han sig om karate, og
i 1945 besluttede han at trække sig tilbage fra civilisationen.
Han levede da 1½ år helt alene i bjergene og ernærede sig ved at
dyrke jorden og skyde vildt. Han trænede dagligt 8 -10 timer, et
træningsprogram så hårdt, at ingen karateudøver ville kunne
gennemføre det i dag. Han kombinerede sin fysiske træning med
Zen meditation og filosofiske studier. I 1947 vendte han tilbage
til civilisationen og deltog i det første ‘All Japan Tournament’,
som han vandt overlegent. Flere deltagere trak sig tilbage uden
kamp af frygt for at møde Oyama. I 1951 åbnede han en
træningssal for de mange interesserede japanere, og i 1952 tog
han på turné i USA og introducerede karate i 32 stater. Under
besøget udfordrede han alle til fri kamp, uden regler og på ‘knock-out’.
Oyama vandt over alle fribrydere, professionelle boksere, thai
boksere etc., og ved enhver opvisning tilbød han 10.000 kr. til
den der kunne overvinde ham.
Efter hjemkomsten fra USA ønskede han at prøve sine egne kræfter
ved at gentage den gamle legende om en karate mester, som
nedlagde en tyr med de bare næver. Efter mange forberedelser
blev en kamp arrangeret og en film ville blive optaget. Kampen
varede i alt 35 minutter, og skønt Oyama fik en god del af maven
sprættet op at tyrens horn, lykkedes det ham at besejre den ved
at brække det ene horn af med et håndkantslag, og derefter med
stød på kroppen at dræbe tyren. Filmen blev en sensation over
hele verden, og Kyokushinkai karate blev for alvor kendt som det
mest effektive karate system der eksisterer. Derefter gik det
slag i slag med uddannelse af instruktører og åbning af
træningssale over hele verden. Masutatsu Oyama blev i 1964
tildelt 8. dan, og i 1974 blev han tildelt den højest opnåelige
grad 10. dan, som er forbeholdt de 5 bedste udøvere i verden.
Graden blev overrakt af hele den internationale organisation og
den japanske regering. Masutatsu Oyama var en af de sidste
karatemestre i ordets egentlige forstand. Han har gennemgået et
træningsprogram som ingen siden har kunnet gøre ham efter, og
hans styrke har nået højder der nærmer sig det utrolige.
Kyokushinkai karate er stærkt præget at Oyamas træningsånd, som
kræver hård træning og viljestyrke, og opbygger udøveren lige så
meget rent karaktermæssigt som fysisk. Elever, der i dag træner
Kyokushinkai karate på et seriøst plan, bør huske Masutatsu
Oyama, og stræbe efter samme trænings ånd og styrke.
|
|